andelslejligheder-jylland.dk: Andelslejligheder til salg i Jylland

Andelslejligheder til salg i Jylland

Andelslejligheder-jylland.dk er en informationsplatform, der indeholder svar på de spørgsmål du måtte have i forbindelse med din søgning efter en andelslejlighed til salg i Jylland.

Tryk på byerne/bydelene for at gøre dig klogere på fordele og ulemper ved denne specifikke geografiske placering.

Når du har besluttet dig for, hvor du gerne vil bosætte dig, så tag første skridt på vejen for at din andelsbolig i Jylland ved at trykke på et af de tre søgelinks placeret øverst til højre.

Kontakt os gerne, hvis du er udlejer og har behov for at få sat skub i udlejningsprocessen. Vi vil med glæde hjælpe dig!

 

Icon CO2 neutral website English transparent.png

Boliger blomstrer frem i Silkeborg

Silkeborg kan se frem til omkring 300 nye lejeboliger og ejerboliger. I løbet af næste år bliver et nyt boligprojekt realiseret i Silkeborg bestående af 8 punkthuse. Inspirationskilden er New Yorks High Line, hvor en grøn bypark vil blive hævet over vejniveau. Det kommende projekt kommer til at ligge i den nye bydel Søtorvet på grunden, hvor der i dag er Kvickly, parkeringsanlæg og Shell. Samarbejdet mellem AP Pension, der står bag boligbyggeriet, og entreprenøren er netop faldet på plads, så byggeriet kan snart begynde. Det er ikke kun på Søtorvet nye boligplaner er klar til at blive realiseret. I takt med, at Silkeborg årligt får flere og flere indbyggere, hober boligprojekterne sig op på tegnebrættet. Overordnet set, er der 3.200 nye boliger på vej til den midtjyske by. Det er særligt etageboliger, der er blevet bygget flere af. Boligbyggeriet i byen har dog stået på i en længere periode nu. I 2017 blev 548 boliger taget i brug i kommunen. Læs hele artiklen her.

I hver fjerde kommune bliver der behov for færre boliger

Selvom de fleste kommuner kan forvente en positiv befolkningstilvækst frem til 2045, ser udviklingen anderledes ud i blandt andet Lemvig, Lolland, Struer og Bornholm. Her vil befolkningen falde, og mens kommuner som København og Aarhus får brug for titusindvis af nye boliger, får disse kommuner brug for færre boliger frem mod 2045. Det får betydning ikke kun for boligpriserne, men også for det lokale erhvervsliv og kommunekassen. Det kan i værste fald føre til, at kommunerne havner i en negativ spiral. Læs mere her

450 nye ungdomsboliger på vej i Esbjerg

På Tovværket i Esbjerg vil et anderledes byggeri stå færdigt i 2020 som del af et nybyggeri i Esbjerg. Projektets navn er Esbjerg Towers og består af tre boligtårne tegnet af Bjarke Ingels Group (Big). Tårnene på henholdsvis 6, 10 og 17 etager skal indeholde op til 450 ungdomsboliger. Det er målet, at boligerne er klar til indflytning ved studiestart i 2020. Læs mere her

Færre boliger på markedet – men flere penge i omløb

Mængden af penge, der skifter hænder i handlen med boliger, stiger støt. 174 milliarder kr. blev brugt på boligkøb i år 2017 – for fem år siden blev der brugt halvt så meget. Samtidig er der færre og færre boliger i udbud. Ved begyndelsen af 2018 er tallet det laveste i 11 år, og særligt ejerlejligheder er der langt mellem. En forklaring på dette er, at boligerne er til salg i kortere tid, mens den stigende mængde penge i omløb på boligmarkedet kan bl.a. forklares af lavere renter. Læs mere her

Boligsalget er i fremgang i udkantskommunerne

De stigende boligpriser i byerne medfører, at mange søger mod udkantskommunerne, hvor priserne er væsentligt lavere. Det ses tydeligt på udviklingen i boligsalget i 2017 – i udkantskommunerne er der solgt 17,4% flere boliger i forhold til året før, mens stigningen i resten af landet ligger på 7,8%. EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann udtaler, at denne udvikling er klassisk for boligmarkedet: - Når markedet vender, sker det først i de store byer, og nogle år senere følger resten af landet med. Prismæssigt går der nok et stykke tid, før udkantskommunerne indhenter resten af landet. I 2017 er villapriserne i de øvrige kommuner steget med 15%, mens priserne er faldet med 5% i udkantskommunerne. Læs mere her

Danskernes byggelyst spirer

Langt flere danskere vil bygge deres huse selv. Antallet af solgte byggegrunde er stigende. Hvis vi sammenligner med 2016 er antallet af solgte byggegrunde iøjnefaldende højere. Det første kvartal er der i år blevet solgt 721 byggegrunde, hvilket svarer til en stigning på 32% sammenlignet med de første tre måneder af 2016. Tallene peger på, at der findes flest, der udlever drømmen om at bygge sit hus selv i region Midtjylland, mens regionhovedstaden for en gangs skyld ligger i bunden af listen. En tredjedel af landets samlede salg er i Midtjylland, hvor der har været en stigning på 45%. Læs hele artiklen på Berlingske.

De første flytter ind i Åbyen

Ikke langt fra Århus ligger Åbyen, som er et nyt boligområde. De første indflyttere er så småt flyttet færdigt ind og man mærker et voksende byliv omkring de nye lejligheder. I første etape er der tale om lejelejligheder i dette byggeri, som kaldes A3. Senere kommer Åbykollegiet og Erdahus, som kommer til at kunne huse studerende, familier og ældre. Læs mere om byggeprojektet i artiklen her  

De nye boligskatter: sådan rammer de

I forbindelse med de nye ejendomsvurderinger som blev vedtaget sidste år, har regeringen i samarbejde med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indført nye boligskatter for at hindre alt for store skattestigninger. Boligskatterne rammer dig som boligejer forskelligt alt efter, hvor man bor og hvad man bor i. Situationen er også den, at boligejere som har købt deres bolig før 2021 får en såkaldt 'skatterabat', i og med deres boligskat vil være uændret. Denne bortfalder dog ved salg og gør sig gældende, når man køber nyt hus eller lejligheder. Læs hele artiklen her

Nu er det bredbåndshastigheden der afgør hus-handlen!

I dag er det efterhånden blevet lige så vigtigt med en god og stabil bredbåndshastighed på internettet, som det er at have elektricitet. Dette begynder man nu at kunne mærke på bolig-markedet, hvor især de unge første gangskøbere er opmærksomme på dette når de skal vælge hus. En udfordring blandt kommunerne i "udkants" danmark på jylland og fyn. Læs hele artiklen her.

Midtjylland: Ejendomme må lade livet til fordel for elektisk tog

Elektrificering af jernbanen mellem Aarhus og Fredericia fører til en del ændringer for boliger i Midtjylland. De berørte områder er  Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg og Aarhus kommune. Der er tale om nedrivning, støjbelastningen i forbindelse med byggeriet og den etablerede bane samt midlertidigt eksproprierede beboede arealer. Det præcise antal boliger afhænger blandt andet af, om det bliver Banedanmarks løsninger eller de kommunale alternativer. Til gengæld vil den færdigbyggede bane tilbyde en rejsetid på 1 time på strækningen mellem Odense og Aarhus. En ruten, der i dag  tager halvanden. Se de konkrete tal og læs hele artiklen på byensejendom.dk.